Forum

Uimodståelig chauvi...
 

Uimodståelig chauvinisme. Åbent brev til Mette Korsgaard  

  RSS

torsten2
(@torsten2)
Active Member Customer
Meldt ind: 1 år siden
Indlæg: 7
15/11/2018 5:59 am  

Kære Mette Korsgaard.

 

Jeg skriver til dig i anledning af din nye bog ”Min uimodståelige mand. Vi er alle mandschauvinister”. Jeg kan forstå, at det har plaget dig en del at opdage, at du, en erklæret feminist, i virkeligheden er mandschauvinist. Du skriver, at du er dykket ned i videnskaben, hvor du åbenbart har fået din bekymring bekræftet. Jeg synes nu ikke det ser så slemt ud.

Der er for det første historien om musikerne, der spillede bag forhænget. Den er blevet et skoleeksempel, skriver du, og det har du desværre ret i. Gretelise Holm har f.eks. trukket den frem flere gange som eksempel på ubevidst diskrimination, og jeg kiggede nærmere på den for nogle år siden (Weekendavisen 25. juli 2014). Undersøgelsen gør en i virkeligheden meget simpel historie meget kompliceret. Den simple historie er, at symfoniorkestre har diskrimineret bevidst og åbenlyst mod kvinder i årtier. På et tidspunkt besluttede nogle store amerikanske orkestre, at diskriminationen skulle holde op. Så begyndte man at ansætte kvindelige musikere. Så er historien egentlig ikke længere.

Der er den sidehistorie, at for at sikre imod diskrimination anvendte nogle orkestre skærme i den indledende runde, således at bedømmerne ikke kendte ansøgernes køn. Men brug af skærm nedsatte kvindernes chancer for at gå videre i konkurrencen i forhold til når der ikke blev brugt skærm. I realiteten forelå der positiv særbehandling af kvinder, da man først havde besluttet, at man ville have kvinder ind i orkestrene. Og så er der for øvrigt absolut intet i den artikel, der påviser eller bare nævner ubevidst diskrimination. Jeg har argumenteret detaljeret for dette i ovenstående kommentar hvortil jeg henviser. Dette er i virkeligheden en succeshistorie om en branche, der besluttede, at nu ville man have kvinder i orkestrene, og gennemførte beslutningen. Du fortæller selv historien om forskningschefen på Niels Bohrinstituttet, der tog samme beslutning og gennemførte den.

Det leder mig til den næste publikation, den om de 127 professorer, der ikke kan tage fejl. Om den er at sige, at den påviste diskrimination, men ikke ubevidst diskrimination. Forsøgstilrettelæggerne skrev en ansøgning og satte et kvindenavn på halvdelen og et mandsnavn på resten, og sendte en af dem til 127 professorer, som skulle tage stilling til bl.a., om de ville ansætte vedkommende og til hvilken løn. Helt som forventet diskriminerede professorerne: mændene havde større chance for at blive ansat, og de ville også få højere løn. I modsætning til musikerartiklen er der ingen oplagte metodefejl i denne artikel, konklusionen om diskrimination holder.

Men jeg kan forstå på din bog, at din store bekymring er, om du og alle vi andre er ubevidste mandschauvinister. Hvad denne artikel angår, tror jeg du kan være rolig. De medvirkende professorer havde ikke givet udtryk noget ønske om at få flere kvinder på deres institutter. Det går forsøgstilrettelæggerne ud fra som en given sag, men det er en temmelig tvivlsom antagelse. Det er jo oplagt, at hvis man ikke har udelukket at professorerne diskriminerede bevidst, er der ingen evidens for ubevidst diskrimination.

Forskerne rapporterer faktisk, at tendensen til at diskriminere var relateret til professorernes ”subtle bias” mod kvinder. I den almindelige opfattelse er dette blevet til ”ubevidst bias”, men det skred i betydning skulle du ikke have taget for gode varer. Forfatterne brugte et spørgeskema (Swim et al. 1995), som indeholder f.eks. spørgsmålene ”I de senere år har regering og medier været mere optaget af behandlingen af kvinder end det er berettiget ud fra kvindernes faktiske oplevelser”, og ”Det er nemt at forstå de Amerikanske kvindebevægelsers vrede”. Sat på spidsen fandt man, at professorer, som ikke forstår kvinders vrede og som synes at kvinder allerede får rigelig positiv særbehandling, har en tendens til at ansætte mænd. Det er der ingen grund til at se hverken som subtil bias eller ubevidst diskrimination.

Den tredje publicerede undersøgelse, du refererer til, handler om open-source programmering. Det er en diger sag, som synes at vise, at programkodeforslag har mindre sandsynlighed for at blive accepteret, hvis man kan se, at de kommer fra kvinder, end hvis man kan se, at de kommer fra mænd. Dog gælder dette kun, for programforslag, der kommer fra folk, der ikke er tilknyttet det pågældende projekt. Disse outsiders har i øvrigt generelt lavere acceptprocenter, og det samme har folk, hvis køn kan udledes af deres profiloplysninger, sammenlignet med kønsneutrale profiler. Lige som i orkestereksemplet ser det ud til at de, der har analyseret på materialet, har søgt med lys og lygte efter en subgruppeanalyse, der kunne bekræfte deres forudfattede mening. Resultatet er ikke overbevisende.

Din fjerde bekymring går på en test du har taget på nettet. Testen måler ned til millisekunder, hvor lang tid det tager dig at forbinde mænd hhv kvinder med begreber inden for teknik og humaniora. Du var langsom til at forbinde kvinder med teknik og mænd med humaniora.

Dertil er at sige, at nogle af vores handlinger er hurtige automathandlinger, men når vi sætter os for at tænke over en ting, er det jo en anden sag. Hvis du vil høre min mening, er der efterhånden en del, der tyder på, at vi har et hurtigt, automatisk system og et langsomt, tænkende system (System 1 og 2, Kahneman: ”Thinking fast and slow”) . System 1 betjener sig af forudfattede meninger og reaktioner, det er hurtigt, det er effektivt, og det er det, der overhovedet sætter os i stand til at fungere i hverdagen. Hvis vi skulle tænke over alt, ville vi aldrig komme længere end til morgenmaden. System 2 er langsomt og dovent, men når det først kommer i gang, flytter det vores automatreaktioner. Du har testet dit System 1, men det har ikke noget at gøre med, hvad dit System 2 når frem til, når du sætter det i sving.

Som du kan se er der ikke overbevisende evidens for, at du i virkeligheden er mandschauvinist uden hverken at ville eller vide det. Dog vil jeg medgive, at jeg blev lidt rystet over din historie om, hvordan du og din mand modtog jeres datters besked om, at hun ville studere til ingeniør. Min kone og jeg har også en datter, der er ingeniør, og vi grinede ikke, da hun meddelte sin beslutning. Kan det være System 1, der har spillet jer et puds? Det er sandt nok, at System 1 for en stor del fungerer uden at vi tænker over det, men det ved en del mere om jeres datter, end at hun er kvinde og har gode karakterer i matematik. Måske havde jeres datter indtil den dag, hun proklamerede sin beslutning, aldrig interesseret sig for noget, som I opfattede som ingeniørfag? Jeg ved det jo ikke, jeg siger bare, at godt nok er System 1 hurtigt og lidt sjusket, men det kan meget vel have betjent sig af flere fordomme om jeres datter end hendes køn.

Det ser ud til at du er opmærksom på eksistensen af System 1 og 2. I virkeligheden tror jeg, at vi først og fremmest ser forskelligt på, hvordan de to systemer interagerer. Du har ikke stor tiltro til, at System 2 kan stille noget op mod System 1. Det mener jeg er en misforståelse. System 2 tager kontrol, når vi mobiliserer det. Hvis vi vil, kan det lade sig gøre. Det viser dine egne eksempler jo.

This topic was modified 10 måneder siden by Torsten Skov

En pris
Share:
  
Arbejder

Venligst Login eller Registrer