Forum

Kommentar til May B...
 
Notifications
Clear all

Kommentar til May Beards "Women and Power". Med udgangspunkt i samtale med Ulla Jessen

1 Indlæg
1 Brugere
0 Likes
10.8 K Set ialt
torsten2
(@torsten2)
Medlem
Tilmeldt: 6 år siden
Indlæg: 7
Topic starter  

 Kære Ulla.

Tak for referencen til Mary Beard, Women and Power. Kvinder og magt er et emne, man diskuterer alt for lidt og ikke mindst alt for overfladisk. Så allerede et par stjerner til bogen for at tage emnet op. Mary Beards hovedpointe er, så vidt jeg kan se, at kvinder er ved at få del i mandemagten (selv om de stadig opfattes som "intruders"), men at det går for langsomt. I stedet for at forsøge at trænge sig ind på magten som den er struktureret, skal magtens struktur ændres til en "kvindemagt". For nu at være helt sikker på at gøre bogen retfærdighed citerer jeg:

That means thinking about power differently. It means decoupling it from public prestige. It means thinking collaboratively, about the power of followers not just of leaders. It means, above all, thinking about power as an attribute or even a verb (‘to power’), not as a possession. What I have in mind is the ability to be effective, to make a difference in the world, and the right to be taken seriously, together as much as individually. It is power in that sense that many women feel they don’t have – and that they want.

Mary Beards vision er, at en feminin magtstruktur afløser den etablerede mandlige magtstruktur. Dette er en vision om et fuldstændig anderledes samfund, i positiv forstand en utopi. Den kan jeg kun gå ind for. Helhjertet og dybfølt. Gid verdens magtstruktur var sådan!

Beard kalder bogen et manifest. En pamflet, der beskriver en vision, men ikke nødvendigvis en praktisk vej til at når den. Ikke en strategi. Så jeg kan ikke spørge, hvordan Beard forestiller sig, at det skal gå til. Jeg kan kun stille spørgsmålet til mig selv, og svaret er ikke overbevisende.

Det, Beard beskriver ovenfor, magt uden prestige, magt som samarbejde, magt som at få ting til at fungere, det er hvad du og jeg, Ulla, gør hver dag i virksomheden vi arbejder på, i boligområdet vi bor i, i familien vi er en del af, overalt hvor vi færdes. For sådan er vi.

Magtens geni er at udnytte os anonyme, pligtopfyldende, konstruktive, hårdtarbejdende kvinder og mænd til sin egen fordel, i virksomhederne og i det politiske system. Du og jeg, Ulla, får samfundet til at fungere trods magthavernes onde indflydelse. At forestille sig, at mere af os vil redefinere magten, er at misforstå, hvad magt er. Magten bruger os, og jo mere af os jo bedre – for magten. Der har været seriøse forsøg på at give magten til masserne, og de er endt skidt. Hver gang har magten korrumperet dem, der så en mulighed for at sætte sig på toppen af kransekagen (Lenin er det klareste eksempel, jeg kender).

 

Uagtet at jeg ikke tror på utopien, er det en befrielse at se den påstand klart formuleret, at der findes en særlig kvindelig magt. I meget af diskussionen om ligestilling er der en spænding mellem på den ene side en påstand om at kvinder ikke er anderledes end mænd, og på den anden side en påstand om at kvinder kan noget særligt, som mænd ikke kan. Man spørger sig selv, hvad det er, kvinder vil: ikke være anderledes end mænd, eller være anderledes end mænd? Beard er (forholdsvis) klar: hun forestiller sig at verden ville være anderledes, hvis kvinder havde magten. Kvinder samarbejder, behøver ikke hævde sig, er effektive, etc. - i modsætning til mænd. Det er da et klart standpunkt.

Formuleret på denne måde, er det også det rene vrøvl, hvilket jeg er sikker på, at du vil give mig ret i. Hvornår har du sidst set en projektgruppe på vores virksomhed, hvor mænd hævder sig i stedet for at samarbejde, eller hvor mænd er mindre effektive end kvinder? Som sagt er det os anonyme, konstruktive, arbejdsomme mennesker, mænd som kvinder, der holder skuden flydende. At mænd ikke skulle besidde samarbejdsevne, effektivitet, etc. strider mod al erfaring.

Hvis jeg må tage mig selv som eksempel, opfatter jeg mig som indflydelsesrig i virksomheden. Det er jeg ikke blevet ved selvpromovering, men ved at være effektiv, kunne samarbejde, have erfaring og ekspertise. Jeg har altså kvindemagt. Det lyder dumt, ikke? Det er fordi det så åbenlyst ikke kun er kvinder, der har indflydelse på denne måde.

Den virkelige magt besiddes af folk, der har noget andet. Jeg har en simpel teori: for at få magt, skal man have viljen til magt. De fleste af os, mænd som kvinder, har ikke viljen til magt. Men blandt dem, der har viljen til magt, er der en stor overvægt af mænd. Derfor sidder mændene på magten. Det ikke bliver anderledes før flere kvinder får viljen til magt.

Hvis det er sandt at kønnet er en social konstruktion skulle det komme helt af sig selv med tiden, for nu opdrager vi vores piger på samme måde som vores drenge, og vi, der var unge på universiteterne i 70-erne, forsøger at afholde os fra enhver kønschauvinistisk tanke såvel som ytring. Snart vil der være paritet mellem mænd og kvinder i viljen til magt, og så kommer der også lige så mange kvinder som mænd til magten. Dette er en logisk konsekvens af, at kønnet er en social konstruktion.

Nogle feminister har ganske vist en anden vision om, hvad der sker med magten, hvis man opdrager børnene rigtigt. Kønnet er en social konstruktion, og manden er en særlig aggressiv og selvhævdende konstruktion mens kvinden er en omsorgsfuld og selvudslettende konstruktion. Men dette er bare overleveringer (eventuelt helt fra Homers tid), og sådan behøvede det ikke at være. Når vi opdrager vore piger og drenge ens er forestillingen, at det ender med at ingen har viljen til magt, og løven og lammet lever fredeligt side om side. Det synes at være ideen med at bekæmpe alt, hvad man anser for maskulint i børneopdragelsen.

Efter min bedste opfattelse er det en farlig fejltagelse. Der er ALTID nogen, der bliver korrumperet af magten. Man kan allerhøjest opnå, at der bliver flere lam, der udnyttes af færre løver, og at nogle af løverne bliver løvinder.

Ville det gøre den store forskel for menneskeheden, at der kom et andet køn på dem, der havde viljen til magt? Nogle kvinder ville givetvis få det bedre, nogle mænd ville få det værre, men netto kan jeg ikke se, hvorfor det skulle ændre noget, at der blev skrevet om kvinder i historiebøgerne frem for mænd, så længe magtudøvelsen var den samme. Der ville blive retfærdighed for kvinderne, og måske hævn for årtusinders undertrykkelse på nogle, der ikke har taget del i undertrykkelsen, men fremskridt i humanistisk forstand kan jeg ikke få øje på.

Men sagen er, at vi er midt i et gigantisk socialt eksperiment, hvor en stor del af befolkningen gør hvad de kan for at opdrage piger og drenge så ens som muligt. Hvad det vil gøre ved magtstrukturerne skal man nok være varsom med at forudsige. Min fornemmelse er, at der er en del testosteron involveret i viljen til magt, og det får man ikke udryddet med lidt social engineering. Men hvor meget af forskellen på kønnene, der i sidste ende vil vise sig at være biologisk snarere end socialt forankret, det bliver da spændende at se.

Ubevidst bias

Nu til det, der startede det hele, vores samtale om ubevidste fordomme. Ordet unconscious forekommer to gange i bogen, første gang i dette afsnit:

And it was that idea of the divorce between women and power that made Melissa McCarthy’s parodies of the one time White House press secretary Sean Spicer on Saturday Night Live so effective. It was said that these annoyed President Trump more than most satires on his regime, because, according to one of the ‘sources close to him’, ‘he doesn’t like his people to appear weak.’ Decode that, and what it actually means is that he doesn’t like his men to be parodied by and as women. Weakness comes with a female gender.

It follows from this that women are still perceived as belonging outside power. We may sincerely want them to get to the inside of it or we may, by various often unconscious means, cast women as interlopers when they make it.

Først lidt om argumentationsfølgen her: fordi Trump er sexistisk følger det, at kvinder opleves som ikke hørende til i magtens sfære. Gigantisk fejlslutning. Beard siger ganske enkelt, at kvinder opleves som ikke hørende til i magtens sfære, fordi mænd er nogle sexistiske svin, subsidiært fordi vi alle er imprægnerede med denne sexistiske måde at se verden på. Der er flere eksempler, et af de mere tydelige er dette:

the idea that you could present the prospect of a woman becoming bishop of London as a ‘power grab’ – and that probably thousands upon thousands of readers didn’t bat an eyelid when they read it – is a sure sign that we need to look a lot more carefully at our cultural assumptions about women’s relationship with power.

Beard optræder her i rollen som den, der kan se igennem sløret og afsløre vores opfattelse af kvinders plads i magten som en fordom. Det hun gør er en klassisk fejl: at identificere en beskrivelse af et faktisk forhold med et normativt udsagn. Hvis jeg siger, at endnu en mandlig magtbarriere er faldet, er det allerede i sig selv udtryk for sexisme, snarere end beskrivelse af et faktisk forhold. Hvis vi tænker det standpunkt til ende betyder det, at vi slet ikke kan beskrive det forhold, at kvinder ikke har del i magten, som et faktisk forhold, men kun som et udtryk for en kulturelt tillært forestilling om kvinders del i magten. Hermed forsvinder verden for os, den opløses i ren idealisme, hvor de faktiske forhold ikke kan beskrives, kun vores forestillinger om dem. Den filosofiske position er velkendt nok, men det bliver den ikke mere rigtig af.

Hvad er det, der går galt her? Beard har jo ret i, at vores forestillinger om, hvad vi kan og er som mænd hhv kvinder er med til at forme os som mænd og kvinder. Vi socialiseres til vores kønsroller. Hvad hun ikke har ret i er at udnævne vores konstatering af afvigelser fra kønsrollerne til manifestationer af kønsrollerne selv. Når man gør det, bliver alting en manifestation af rollerne, eller rettere af den måde vi taler om hinanden på, og den eneste måde man kan ændre noget på, er ved at tale anderledes om det.

En anden åbenlys konsekvens af standpunktet er, at enhver er så hildet i sine egne opfattelser, at han og hun er inhabil til at deltage i diskussioner om emner, der angår andre end hans/hendes eget køn – og i yderste konsekvens andre racer, aldre, nationaliteter, hudfarver, kort sagt enhver selvudnævnt identitet. Faktisk er enhver inhabil i diskussioner om alt andet end ham/hende selv, og så ophører al samtale. Det er hvad der er ved at ske i disse dage med den omsiggribende identitetspolitik – hvilket viser, at min udlægning af Beard ikke er langt ude i hampen, men snarere at Beard er langt ude i hampen.

Hvordan kan der produceres hyldemeter på hyldemeter af den slags, er næsten ikke til at fatte. Jeg tror det hænger sammen med, at der faktisk er et betydeligt element af, at vores sociale virkelighed formes af, hvordan vi taler om den – og det bliver så generaliseret til, at det eneste, der betyder noget er, hvordan vi taler om verden.

Vi vender tilbage til ovenstående citat, hvor ubevidst optræder første gang

.... women are still perceived as belonging outside power. We may sincerely want them to get to the inside of it or we may, by various often unconscious means, cast women as interlopers when they make it.

Og tager lige det andet sted med også:

it is flagrantly unjust to keep women out, by whatever unconscious means we do so;

Hvad laver disse "unconscious means" i sammenhængen. Hvad er det for nogen? Vi får det ikke at vide her eller andre steder i bogen. Alligevel bliver vi gjort skyldige i en fejlopfattelse (at kvinder er indtrængere i magtens sfære), som vi måske ikke engang ønsker at have, ja, som vi ikke opfatter som en fejlopfattelse, men som en neutral beskrivelse af de faktiske forhold, men som ifølge Beard er en fejlopfattelse, som vores underbevidsthed producerer uden vores vidende og bevidsthed. Ethvert forsøg på at sige, at det ikke er en fejlopfattelse, men et faktuelt forhold, bekræfter kun vores vildfarelse. Men hvor er evidensen eller bare argumentet for at sådan noget sker? Hvis Beard har vist det i sin bog udbeder jeg mig venligst assistance til at se, hvor det er.

Hvorfor gøre det hele så kompliceret? Kvinder har så længe vi ved, og i stort set alle kulturer vi kender, været uden for magtens centrum. Det er et faktum. I de sidste 4-5 årtier er der sket et kolossalt opbrud. Mange ønsker og håber, at en paritetisk magtfordeling kan etableres. Jeg er en af dem. Om det sker ved at kvinder udvikler viljen til magt, eller ved at vi skaffer os af med den aggressive vilje til magt, er ligegyldigt. Jeg tror mere på det første end det sidste, men begge dele er fint.

Ved mit eget eksempel prøver jeg at få ting til at fungere. Jeg har opdraget mine to døtre til, at de kan hvad de vil. Jeg har, i hvert fald i egen optik, et pænt, om ikke blankt, generalieblad på dette område. Hvis jeg nu ville kommentere på det forhold, at kun 20% af danske professorer er kvinder, ville jeg alligevel være under mistanke for med unconcious means at caste kvinder som nogen, der ikke passer til at være professorer - til trods for alle forsikringer om det modsatte og uanset mit generalieblad. Beard kan, hvis det stikker hende, caste mig som uegnet til at diskutere emnet alene i kraft af at være mand. Ikke at jeg tror Beard ville gøre det, hun virker mere reflekteret end som så. Men konsekvensen af hendes bog er, at det kan gøres, og der er ingen mangel på folk, det vil gøre det. Her er vi ved kernen af, hvad der er galt med begrebet om unconscious bias – det tillader den ene side i sagen at lukke munden på modparten alene med henvisning til vedkommendes køn. Den køber jeg ikke uden tvingende evidens. Men evidensen er ikke tvingende, evidensen er faktisk fuldstændigt fraværende.

Dette emne blev ændret 5 år siden af torsten2

   
Citer
Del: