Biased om biased om biased

Wang og Jeongs undersøgelse ”Bias in bias recognition” (1) skulle vise, at vi anser andre for at være mere biased end vi selv er, mens sandheden skulle være, at det i sig selv er en bias. Vi ser splinten i vor næstes øje, men ikke bjælken i vort eget, som de udtrykker det med en bibelsk vending. Men er det rigtigt?

I Study 1 har forfatterne stillet ca. 1000 personer 16 spørgsmål, som de mener kan belyse self-bias. Spørgsmål 2 ser således ud:

John (You) and Eric are friends who spend a lot of time together. Deep down, John thinks (you think) that Eric is a boring person. Two weeks ago on Saturday, John (you) went to Eric’s party and had a great time. When remembering back about Eric’s party, how would John (you) feel about it?

Her husker self, at det var sjovere (mean score -1.88) end other (-1.63), hvilket tæller som mindre biased i analysen. Men hvad er en unbiased position her? Det findes der ikke noget svar på. Other ligger tættere på boring end self gør, og svarene på 13 af de 16 spørgsmål vender sådan at other’s holdning til et eller andet er stærkere end self’s (efter eventuel reverse coding), se tabellen nedenfor. Når man bliver bedt om at tage stilling som sig selv, har man knap så stærke holdninger, som de holdninger, man tillægger andre.

Det svarer nogenlunde til, hvad forfatterne skriver her:

As predicted, people viewed preexisting beliefs and opinions as playing a greater role in determining others’ than their own thoughts, feelings, and behaviors in everyday situations

Men i samme afsnit skriver de også:

The view of others being vulnerable and the self being immune to the biasing influences of preexisting beliefs and social stigmas is consistent with …..

Hvilket er et noget mere vidtgående fortolkning af deres fund. For det første har de ikke beskæftiget sig med immunitet over for bias. De har end ikke forklaret, hvad de mener med immunitet over for bias. Og her kommer et virkelig stort problem, for hvad er bias overhovedet i denne artikel? Hvis man skal forstå det ud fra, hvordan det er operationaliseret i spørgsmålene i undersøgelse 1, så er bias at lade sin holdning påvirke af information, slet og ret. Folk får at vide, at Eric er kedelig, og bias er tilsyneladende at tage den information alvorligt og gå ud fra, at Eric er kedelig. Der er ingen forskel på bias og så det, at lade sig vejlede af information. Hvilket tømmer begrebet bias for reel mening og gør artiklens fremstilling af forsøgsfundene mere end tvivlsom.

Fundet i sig selv er dog tankevækkende. Vi tillægger andre stærkere holdninger en vi selv har – baseret på den samme information. Det er måske ikke overraskende, når man lige tænker over det, i hvert fald ikke hvis respondenter følger bare lidt med på SoMe og andre medier. De ekstreme synspunkter, som deles af en ret lille del af befolkningen, får uforholdsmæssig megen taletid, mens de moderate synspunkter ikke er så spændende.

Analysis ColumnsStatisticsotherselfDifference
Dress-RMean0.30 -0.120.42
PartyMean -1.63 -1.880.25
SoccerMean1.451.310.14
ProfessorMean2.292.050.24
Koko-RMean1.110.970.14
CalculusMean -0.530.03 -0.56
Movie-RMean -2.17 -2.530.35
Company-RMean -0.59 -1.691.10
Ucro-RMean0.921.01 -0.10
HockeyMean0.831.07 -0.24
AnkerMean0.420.200.21
Dooyu-RMean1.631.130.50
Apple-RMean0.32 -0.130.45
ASOMean -0.55 -0.960.41
Books-RMean -1.24 -1.570.33
Babysitter-RMean1.621.460.16

Study 2 tager mere direkte fat på folks forudindtagethed mod kvinder, farvede, ældre og lave socialklasser. Det er en anden slags bias end den i Study 1, nu handler det ikke om holdninger, men om adfærd, diskrimination.

Det første spørgsmål er her:

Sexism

1. Leslie chairs (you chair) the search committee to hire a lecturer for the psychology department. The finalists are Sara and Chris, who are equally qualified in every aspect. Which candidate are Leslie (you) and the committee likely to hire?

Assign a percentage to each candidate (Total = 100%):

Sara ___________________ %

Chris ___________________%

Her ligger self med et gennemsnit på 48% tæt på at være egalitær, mens other ligger noget under med et gennemsnit på 43% (mine beregninger). Self anser sig for at ville handle egalitært, men mener, at andre ikke handler egalitært mod kvinder, farvede, gamle og lave socialklasser.

Spørgsmålet er nu, om det er en bias, eller om svarpersonerne har ret om ”de andre”. Det forekommer mig at være af en vis betydning, når man bruger ordet bias.

Forfatternes fortolkning hænger på den forudsætning, at alle diskriminerer, selv når de siger, at de er egalitære, hvilket betyder, at de enten lyver eller ligger under for ubevidste forestillinger om kvinder, farvede, gamle, etc. En anden fortolkning af fundene ville være, at self godt ved, hvad self ville gøre, og at forestillingen om, at other ville gøre noget andet, er forkert. Altså at alle er egalitært indstillet, men tror at de andre ikke er det. Det er også tænkeligt, at respondenterne er en selekteret gruppe, der er mere woke end befolkningen generelt, så både det, de siger om sig selv og det de siger om andre, er korrekt.

Problemet med Wang og Jeongs forsøg er, at de ikke etablerer en gold standard, der definerer hvem og hvad der er biased. De har slet ikke interesseret sig for, hvad folk faktisk gør. Derfor kan undersøgelsen ikke i sig selv påvise nogen diskrepans mellem hvad folk siger, at de ville gøre, og hvad de faktisk gør. At sige, at respondenterne er blinde for deres diskrimination, er ikke et fund, det er en fortolkning, som læner sig op ad en teori om, at folk siger ét og gør noget andet. Undersøgelsen her bidrager ikke til at bekræfte eller afkræfte teorien, den bruger teorien til at fortolke sit fund.

Det nøgne fund at respondenterne tiltror sig selv at handle egalitært og andre at diskriminere, er mere interessant fordi det er fri for en fortolkning, som vi ikke kan være sikre på. Det kan være, at respondenterne er blinde for bjælken i eget øje, men det kan også være, at de faktisk ville handle egalitært og fejlagtigt tiltror resten af befolkningen at ville diskriminere. Lad os holde begge muligheder i luften indtil der er data til at fortælle os, hvilken, der er rigtig.

Selv hvis vi antager, at artiklens fortolkning er korrekt, og accepterer at tallene viser bias, hvad føjer artiklen så til den eksisterende viden – eller rettere, hvad føjer den til forudsætningen? Den kunne f.eks. kvantificere, hvor udtalt biasen er. Det gør den i den forstand, at den sætter tal på. De stammer fra et nyt arsenal af spørgsmål, og en skala, der er fremkommet ved at tage middelværdien af nogle procenter for, hvor stor chance, respondenterne mener der ville være for en handling, f.eks. for at man ville ansætte kvinden hhv ansætte manden. Når respondenterne svarer som sig selv, er de tæt på 50/50. Når de svarer, hvad de tror andre vil gøre, er fordelingen 46% chance for at kvinden ansætter, 54% for at manden vælges. Viser det nu, at almindelige amerikanere ville ansætte kvinden 46% af gangene? Kun hvis vi tror på, at respondenterne, når de udtaler sig om andre, i virkeligheden udtaler sig om sig selv, og desuden at de kan angive den korrekte sandsynlighed, og endelig at samplen er repræsentativ for den amerikanske befolkning.

Det er mange forudsætninger, som ikke vides at være opfyldt, så kvantificeringen kan vi heller ikke bruge til noget.

Et fund mere i Study 2 er, at respondenter, der mener, at folk i almindelighed har en tendens til at diskriminere, også udviser et større spand mellem, hvad de selv ville gøre, og hvad de mener, andre ville gøre. Det føjer ikke rigtig noget til sagen, for i fortolkningen, hvor folk ikke ser deres egen bias, men ser de andres, tillægger respondenterne andre mere bias, fordi de mener, de andre er mere biased. Og i fortolkningen, hvor folk ved, hvad de ville gøre som sig selv, og de andres bias heller ikke eksisterer, er der ikke noget mærkeligt i, at de respondenter, der svarer bekræftende på direkte spørgsmål om hvorvidt folk i almindelighed diskriminerer, også tillægger andre diskriminerende adfærd i spørgsmålene om adfærd. Begge er tautologier. Man har spurgt om det samme på to måder, og de korrelerer. Tænk dog.

Hovedproblemet med Wang og Jeong er altså, at der mangler en gold standard, der definerer hvad der er korrekt og hvad der er biased. Der findes udmærkede eksempler på, hvordan en gold standard kan fungere, f.eks. i Ahler & Sood (2). I den undersøgelse har man Gallup-tal og andre statistikker for den sande forekomst af LGBT+ personer, ateister, etc. blandt demokratiske vælgere i USA, og forekomsten af ældre borgere, evangelister, og folk med høje indkomster blandt republikanske vælgere, og så har man spurgt, hvad folk i almindelighed tror er den sande forekomst. Den sande forekomst af LGBT+ hos demokrater er 6%, men stereotype forestillinger om, hvordan en demokrat er, får folk i almindelighed til at tro at forekomsten er 32%. Her påvises det faktisk, at forestillingen om at ’other’ er langt ude i ekstremet, er biased.

Wang og Jeong finder som nævnt, at vi tror at ’other’ er længere ude i ekstremet end vi selv, men hos dem udlægges det som sandheden, mens vores opfattelse af ’self’ som moderat, opfattes som ukorrekt. Men som sagt er der ingen gold standard i den undersøgelse: hvad der er korrekt beslutter Wang og Jeong, og deres beslutning støttes ikke just af fund som dem i Ahler & Soot, som dokumenterer, at forestillingen om, at de andre er ekstreme, er den, der er biased. Der er en modstrid her, og selv om man kan sige, at de to undersøgelser ikke undersøger den samme ting, svækkes konklusionen fra Wang og Jeong om, at vi er biased, så vi ikke kan se vores egen bias, for den konklusion hviler på en antagelse om, at det er korrekt, at de andre er ekstreme – men det er de ikke hos Ahler & Soot, det er bare noget vi tror.

Hvis man skal forsøge at konkluderer noget på ovenstående må det være, at der er grund til at træde varsomt når det handler om påstande om bias. Begreberne om, hvad man overhovedet skal forstå ved bias, er flydende, og forskerne gør sig ikke altid umage for at forklare, hvordan begrebet skal forstås i deres undersøgelse. Wang & Jeongs undersøgelse er et godt eksempel på, at flere forståelser trives side om side i samme artikel. Et andet gennemgående problem er, at forskere nemt kommer til at forudsætte det, de skulle vise, når de ikke har nogen gold standard at vurdere bias ud fra – også eksemplificeret i Wang & Jeongs undersøgelse.

1.                          Wang Q, Jeon HJ. Bias in bias recognition: People view others but not themselves as biased by preexisting beliefs and social stigmas. PLOS ONE. 2020 Oct 9;15(10):e0240232.

2.                          Ahler DJ, Sood G. The Parties in Our Heads: Misperceptions about Party Composition and Their Consequences. The Journal of Politics. 2018 Jul 1;80(3):964–81.

Torsten Skov

Læge, PhD i epidemiolog, batchelor i filosofi

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.