Det danske tidsskrift, Kvinder, Køn og Forskning (Women, Gender & Research) står for at publicere en pæn del af danske feministers artikler. Jeg har tidligere kigget på et par stykker, og i det følgende ser jeg lidt mere systematisk på de 6 artikler i særnummeret fra 2021, som skulle handle om ubevidst bias i organisationer (1).
Særnummeret blev annonceret i foråret 2020 med Kai Basner, Hilda Rømer Christensen, Sara Louise Muhr, og Lea Katharina Reiss som redaktører. Indbydelsen til at bidrage til særnummeret beskrev ubevidst bias som en følge af vores måde at håndtere informationsstrømme på:
Vore hjerner kan simpelt hen ikke behandle al information, som den modtager, og danner derfor genveje, som bruger kategoriseringer … – eller som det kaldes i management lingo, erfaring og intuition. Problemet er derfor ikke genvejene eller bias i sig selv, da vore hjerne ville have svært ved at fungere uden. Problemet er snarere det faktum, at bias er kulturelt og historisk definerede kategoriseringer af for eksempel køn, race, religion og seksualitet såvel som ledelse, lederskab og organisationer
Videre hedder det, at
I organisationer er ubevidst bias en vigtig forhindring for at opnå lige muligheder, da medarbejdere simpelt hen ikke vurderes og behandles på lige vilkår
Eller sagt på jævnt dansk: ubevidste fordomme hæmmer kvinders (og minoriteters) karrierer.
Nu er det jo sådan, at det, man har forudsat, er der ingen grund til at bruge krudt på at vise igen, her at kvinders karrierer lider under folks ubevidste fordomme om, hvad kvinder kan, må og vil. Hele særnummeret tager afsæt i, at kvinders karriere lider på den måde og af den grund. Der indbydes ikke til at diskutere, hvordan det ser ud med evidensen for denne påstand.
Jeg har skrevet en artikel om emnet (2) og et afsnit til bogen ”Vi vil have vores fair andel” (3), hvor jeg påviser, at det trods 20 års forskning i ubevidst bias aldrig er vist empirisk, at kvindernes karriere faktisk lider under fænomenet i praksis. Det er teoretisk muligt, men hvis man ser på teorien, er det også teoretisk muligt, at kvindernes karriere ikke lider, og det er altså ikke vist empirisk, at den gør (se også https://www.begrund.dk/2021/03/26/unconscious-bias-in-organizations-theory-and-empirical-evidence/). Inden for visse felter er der ligefrem tegn på, at kvinder favoriseres (3). Den forudsætning, som særnummeret hviler på, er mere end tvivlsom og bør ikke tages for givet.
Der er altså i høj grad brug for at undersøge, om kvinders karrierer lider under ubevidst bias, men det er ikke redaktørernes opfattelse. Den side af sagen anser de for afklaret. Hvad mangler der så at blive afklaret om ubevidst bias? Her kommer redaktørerne i forlegenhed, for teorien bag ubevidst bias er allerede omfattende, ja, hele forestillingen om at ubevidst bias spiller en rolle i det virkelige liv, hviler på et teoretisk apparat om heuristics og automatisk informationsbearbejdning som udviklet ikke mindst af Kahneman og Tversky (4). Der er ikke rigtig brug for mere teoretiseren, og eftersom redaktørerne også anser den empiriske side af sagen for afklaret, hvad bliver der så tilbage?
Man mistænker at redaktørerne selv har været i tvivl, når de spørger:
Hvilke aspekter af ubevidst bias i organisationer mangler stadig at blive afdækket? Og på hvilke nye måder kan vi behandle det? (1)
Indtrykket af særnummeret er, at det ikke kun er redaktørerne, der har været i problemer. Bidragyderne til særnummeret tøver ikke med at acceptere, at ubevidst bias er en betydende hindring for kvinder, og heller ikke med at kritisere de initiativer til biastræning, som man ser så mange af i virksomheder i disse år, for at være ineffektive.[1] Men det kniber med at dokumentere, at de interventioner og teoretiske nydannelser, bidragyderne foreslår, er bedre. Guschke og kolleger påstår f.eks. at undersøge sagen empirisk (5), men det empiriske materiale belyser ved nærmere eftersyn ikke den aktuelle problemstilling (vide infra). Angående teorierne, sker der uvægerligt det, at man teoretiserer sig væk fra begrebet om ubevidst bias og begynder at teoretisere om bevidst bias eller organisatorisk bias (6), eller decideret mærkelige ting, som ikke har noget med sagen at gøre (7).
Det kan undre at tidsskriftets reviewere og redaktører har accepteret den forplumring af begreberne, som teoretiseringen hos f.eks. Nentwich og kolleger fører til (6), men her skal man huske, at ”feministisk epistemologi” ikke nødvendigvis værdsætter tankens klarhed. Ofte, og det gælder meget udtalt for dette særnummer, ”udvides” begreber ved simpelt hen at lade dem flyde.
Lad os se i på hver artikel i mere detalje. Først to, der er karakteriseret ved, at det empiriske materiale er uden relevans for undersøgelsens problemstilling. Dernæst tre, som både ”teoretiserer” og præsenterer irrelevant empirisk materiale, og til slut én, der ikke engang forsøger at se videnskabelig ud.
Bias and leadership aspirations: Exploring the interaction of gender and parental status in self-evaluations (8)
I denne undersøgelse ønsker forfatterne at undersøge sammenhængen mellem bias og ambitioner. Bias er ifølge artiklen ”personlige antagelser, man rummer om forskelle i kvinders og mænds kunnen og evner”. Undersøgelsen omfatter dog ingen målinger af antagelser om kunnen og evner, kun nogle spørgsmål om ledelsesambitioner. Undersøgerne kunne have samlet data om personlige holdninger og antagelser om forskelle i mænds og kvinders kunnen og kvalifikationer, men det har de altså ikke gjort. Det kan hænge sammen med at materialet, der er brugt i denne artikel, er en surveyundersøgelse udført af et Gallupinstitut (YouGov), og forfatterne har tilsyneladende ikke designet undersøgelsen eller spørgsmålene. Så man har haft det, YouGov stillede til rådighed, hvilket var 2.335 besvarelser fra medlemmer af Lederne, en organisation, der har 100.000 medlemmer.
Hvordan materialet er tilvejebragt af YouGov, får vi ikke noget at vide om. Der er intet om antal inviterede (måske alle 100.000 medlemmer af Lederne?), responsrate, bortfaldsanalyse, eller blot hvornår data blev indsamlet. Man har spurgt, om respondenterne aspirerer til større lederansvar, og om de aspirerer til en toplederstilling. Der er intet om svarmulighederne ud over, at der er brugt en fempunktskala. Ingen validering af skalaens egenskaber og ingen statistisk modelkontrol.
De uafhængige variable er udelukkende demografiske variable som alder, køn, civilstand, etc. samt om man har børn og hvor mange. Som nævnt er der intet om deltagernes holdninger og mening. Forfatterne vil have os til at tro, at det at have børn kan bruges som substitut for måling af holdninger og meninger, da det er, hvad forfatterne bruger som den egentlige uafhængige variabel i modellerne (sammen med køn, som så måske også skal opfattes som proxy for meninger og holdninger?). Hvordan de har fået den idé, at man kan spørge folk, om de er forældre, i stedet for at spørge dem om, hvilke holdninger og antagelser, de har om, hvad mænd og kvinder kan, forklarer de ikke. De udskifter uden at blinke det, de skulle have målt, med noget, der ikke har den fjerneste lighed med det, og fortsætter som om alt er i orden. Her opstår en fuldstændig afkobling af hypotese og konklusion fra det empiriske materiale.
Hvis man skræller denne mærkværdighed fra, er dette blot en analyse af nogle ret enkle data, som viser 1. at mænd med børn har højere ambitioner end mænd uden børn, og 2. at kvinder generelt har lavere ambitionsniveau end mænd, også når der tages hensyn til alle andre variable.
Forfatternes fortolkning af det første fund går på aktivering af breadwinner stereotypen, og der overvejes omvendt kausalitet, idet mere ambitiøse mænd kan tænkes at være mere tilbøjelige til at blive fædre end mindre ambitiøse mænd. Disse forklaringer har ikke noget med bias at gøre som defineret af forfatterne.
Det sidste fund gør forfatterne ikke meget væsen af, formentlig fordi det ikke harmonerer med den herskende ideologi om, at kvinder har lige så høje ambitioner som mænd om at blive ledere. Det er ikke tilfældet i dette materiale.
Forfatterne påstår, at de har undersøgt sammenhænge mellem bias og folks ambitioner om at blive ledere, men, som det ses, er det ikke tilfældet. Alligevel konkluderer de, at ”mænd og kvinder påvirkes forskelligt af køns- og forældre-bias”.
Artiklen fremstår formelt som en videnskabelig publikation med den korrekte formelle opbygning, et empirisk materiale og nogle statistiske analyser, der umiddelbart ser tilforladelige ud, men der er ikke noget reelt videnskabeligt indhold.
From individual to organizational bias: A norm-critical proposition for unconscious bias intervention in organizations (5)
Lad mig forsøge at koge budskabet i denne artikel ned til nogle få sætninger på almindeligt dansk. Udgangspunktet for undersøgelsen er, at man tager for givet, at individer i organisationer er ”biased” (hvad det så nærmere bestemt skal betyde), og at det har (negative) konsekvenser for virksomheders ”diversitet, lighed og inklusion”. Almindelig biastræning virker ikke, siger forfatterne, og foreslår, at en kombination af norm-kritisk refleksion og designtænkning vil være mere effektivt mod ubevidste fordomme. De gennemførte så nogle workshops, hvortil de inviterede enhver, der nu havde lyst til at være med, og bad forsamlingen overveje, hvordan man kunne bruge norm-kritisk refleksion og designtænkning i workshops i virksomhederne.
Punktum. Det er alt. Der rapporteres ingen resultater fra disse workshops til påvisning af, om de virkede mod ubevidst bias. Der indsamledes ingen relevante data, da workshops ikke afholdtes i de virksomheder, hvor de påstås at virke bedre end den konventionelle biastræning. Heller ikke i den setting, hvor de blev afholdt, universitetsmøder, indsamlede man data om ubevidst bias eller virkning på samme. Det ”empiriske materiale” består udelukkende af beskrivelser af workshopformatet. Det er således helt irrelevant for det rejste videnskabelige spørgsmål, nemlig om disse workshops, som forfatterne påstår, er mere effektive end standardinterventionen mod ubevidst bias.
Allerede her kan vi konkludere, at dette er en pseudovidenskabelig artikel. Om den også er ideologisk, er hurtigt besvaret. Normkritik er uden tvivl en ideologisk position, det vil ikke engang forfatterne opponere imod. Jeg tager ikke stilling for eller imod normkritik, jeg peger kun på, at det er en ideologi. Der er i princippet ikke noget i vejen med videnskab, der drives af en ideologisk overbevisning – så længe det er videnskab. Men denne undersøgelse er fake videnskab, og den promoverer en ideologi under dække af at være videnskab. Det er ideologisk pseudovidenskab.
Gender Bias in Recruiting: Developing a Social Practice Perspective (6)
Dette er en rent teoretisk artikel. Vi får at vide, at vores mentale informationsprocessering ikke er den eneste kilde til skævvredet rekruttering til virksomheder. Bias imod kvinder stammer også fra den måde, man forhandler en ansættelse på i virksomhederne, og mere generelt fra ”strukturer” og ”praksiser”, der dog ikke beskrives særligt præcist. Alligevel siges det, at det er dem, man skal rette sin bias-træning imod, men det overlades til folk selv at finde ud af, hvordan de skal adresseres. Enkelte steder stikker mere radikale forslag frem så som ”undoing gender”, men heller ikke det udfoldes yderligere.
Noget af teoretiseringen er bagud-skuende, idet de mekanismer, der beskrives, beror på eksplicitte ytringer af kønsstereotyper, hvilket var den teoretiske position, der blev forladt for 20 år siden til fordel for ubevidst bias. Så i dette særnummer om ubevidst bias, ser vi altså en artikel, der vender tilbage til den bevidste bias som forklaringsmodel på skæve kønsstatistikker – men stadig påstår at behandle ubevidst bias. Den teoretiske faneflugt fra det ubevidste ses klart i det følgende citat:
Vi viser, at kønsbias ikke kun er en individuel, men en fundamentalt social aktivitet …
Mens ubevidst bias normalt anses for at være mentale holdninger og antagelser, ”teoretiseres” der her om en social praksis, hvilket skaber en ikke ubetydelig begrebsforvirring. Det ville være klarere, hvis forfatterne havde sagt, at diskrimination er en social praksis. Hvorom alting er, påstår forfatterne at vise (”we show”), at bias er en social praksis, men læsning af deres artikler afslører ikke noget, som de har vist, kun citater af andre forfattere, der påstås at have vist dette eller hint. Så originalt er det ikke, og heller ikke som oversigt over litteraturen fungerer artiklen, dertil er litteraturen citeret alt for selektivt.
“A woman who”s tough, she”s a bitch.” How labels anchored in unconscious bias shape the institution of gender (9)
I denne artikel ønsker forfatteren at besvare tre spørgsmål: ”Hvordan udtrykker sproglige ”labels” ubevidste skævvredne [biased] antagelser mod kvindelige ledere? Hvordan påvirker ”labels” kvindelige ledere i deres ledelsesroller? Hvordan reagerer kvindelige ledere på ”labels”?” Forfatterne analyserer interviews med 33 canadiske, kvindelige ledere. Nogle af kvindernes udsagn betegnes som ”ubevidst bias” og andre som ”labels”, men disse kategoriseringer har intet med ubevidst bias som det forstås i litteraturen at gøre. At konstatere et sagsforhold så som at kvinder i Canada i højere grad end mænd tager sig af børn er f.eks. bias i denne artikels forståelse.
Men et korrekt konstateret sagsforhold er ikke biased, det er korrekt. Det ligger allerede i ordet ”bias”, som betyder skævvredet. Denne cirkulære definition af biasbegrebet til at omfatte f.eks. ”skæve” kønsstatistikker, som forskerne vurderer som udtryk for diskrimination imod kvinder, accepteres inden for denne gren af kvindeforskning som validt. Det er det ikke.
”Labels” er de ord, som folk kan finde på at bruge for at karakterisere andre personer, f.eks. ”tough” eller ”bitch”, og virkningerne af disse påstås så at være skadelige for kvinders karriere, f.eks. gennem delegitimering af personen i lederrollen. Der gøres imidlertid intet forsøg på at vise, at de hypotetiske skadevirkninger faktisk optræder og har indflydelse på kvinders karrierer.
Dertil kommer, at nogle interviewpersoner anfører, at de mener, det har været en fordel for dem at være kvinder, hvilket forfatteren ikke tager for pålydende, men fortolker som kvindernes påtagen sig ”labelen”, hvormed de er med til at ”skabe kønnet”.
Med andre ord indbefatter bias hos forfatteren korrekt beskrevne faktiske sagsforhold, og observationerne underkastes en så hårdhændet teoristyret fortolkning, at det ikke er muligt at observere noget, der strider mod teorien. Endelig gøres der end ikke forsøg på at indsamle empiriske data, der ville kunne vise faktiske virkninger af folks fordomme og holdninger.
Kort sagt et eksempel fra skuffen: forudsæt alt, vis intet.
Og så er der den helt mærkelige: Forfatteren mener at forskellige ”ontologier” er knyttet til ”labelling”, som hævder, at virkeligheden kun eksisterer i folks hoveder (almindeligvis kendt som idealisme) og bias forskning, som hævder at, at virkeligheden eksisterer uafhængigt af bevidstheder, der oplever den (realisme). Hun har ikke de store reservationer over for at acceptere begge positioner, hvormed hun slår en streg over et par årtusinders diskussion af de to positioner uden at præsentere et eneste argument.
A Lacanian perspective on bias in language: How women can(not) ever make it in academia (10)
Hvis man skal forsøge at få mening i denne artikel (hvilket ikke er nemt), tror jeg den må forstås sådan, at en teori, som Lacan har udkastet og som går ud på, at vores selv i et og alt formes af ”de andres” forventninger, kan bruges på den delmængde af selvet, der har at gøre med vores professionelle virke, således at altså forventningerne fra ”de andre” i f.eks. det akademiske miljø, ”the Other”, skaber det professionelle selv. Og da ”the Other” er mandsdomineret, skaber forventningerne om at leve op til de mandlige værdier, maskuliniserede selv hos de kvinder, der vil have succes i akademia.
Man tager så nogle interview med kvindelige professorer, som er blevet spurgt, hvilke råd de vil give til kvinder, der ønsker at komme frem i akademia, og sandelig om man ikke kan læse den fortolkning ind i dem, at det drejer sig om at leve op til maskuline forventninger.
Så forudsætningen er, at det akademiske miljø er maskulint domineret, og konklusionen er, at kvinder må leve op til de maskuline idealer for at få succes i akademia. Et eksempel: Man må være ”tough”. Det nytter ikke noget at være flink, hvis man vil have succes i akademia. At være ”tough” er et maskulint træk, og når en kvinde gør sig ”tough”, er det effekten af forventningen fra ”the Other”.
Hvad Lacan har at gøre i den udredning, er ikke klart. Der trækkes ikke noget fra og lægges ikke noget til, hverken i henseende til Lacans teori eller i henseende til forståelsen af det akademiske miljø. Hvis du er ambitiøs og vil frem i verden, skal du nok ikke være alt for flink. Det er den simple konklusion, når alt den akademiske fernis er skrællet af.
Undervejs hævdes det, at kvindernes råd til, hvordan man kommer frem i akademia, både bryder biasen og opretholder den.
Hvis man spurgte forfatterne, om denne artikel påviser, at kvinder er udsat for bias i akademia, ville man formentlig få samme svar som Nebeling og Bissenbakker gav på anklagen om, at deres artikel forsøger at påvise at alle danskere er racister, nemlig at det ville være et utroligt kedeligt forskningsemne (11). Sagen er, at det er udgangspunktet: akademia bygger på maskuline værdier og fordomme. Det skal ikke vises, det er forudsat.
Selv hvis vi accepterer præmissen, er artiklen imidlertid værdiløs. Så viser den nemlig ingenting. Hvilket den sådan set også selv siger, idet den afviser at producere generaliserbar viden.
Den psykoanalytiske tilgang er ikke designet til at understøtte testning af teorier, og Lacan-perspektivet frembringer ikke endelige eller generaliserbare fund
hedder det. Behøver jeg sige mere? Resultaterne af forfatternes ”analyse” er med forfatternes egne ord ikke generaliserbare, for generaliserbar viden kan slet ikke udledes af Lacans teori. Så er det, man spørger sig selv, hvad artiklen egentlig tilbyder – ud over et nummer til forfatternes karrierefremme?
Endnu en artikel til kategorien: Forudsæt alt, vis intet.
L. Skewes, M. Occhino, og M. D. Herold, Doing Un/Troubled Subject Positions as a Transgender Woman with Autism: The Case of Vera (7)
Her fortælles en meget lang historie om en transperson, kaldet Vera, der også har ADHD, eller med forfatternes ord er ”neurodiverse”. I overensstemmelse med forfatterne ”videnskabelige metode” har de ladet Vera fortælle sin livshistorie samt definere, hvordan problemstillingerne skulle analyseres, og hvilke ”resultater” der skulle komme ud af det. Et enkelt citat, hvor forfatterne beskriver metoden, skulle være nok til illustration:
In- og eksklusionsprocesserne, som opfanges i analysen, er primært dem, Vera selv identificerede som vigtige. Inspireret af deltager-aktionsforskning … situerer vi Vera som eksperten i hendes egen livshistorie, idet vi værdsætter hendes undertrykte viden (Foucault 1980) som transperson
Der henvises til Foucaults ”To forelæsninger” fra 1980, men brugen af ordene ”situere” og ”undertrykt” (subjugated) leder unægtelig tanken hen på Donna Haraways berømte artikel, Situated knowledge (12), som jeg har omtalt andetsteds (https://www.begrund.dk/2021/04/09/nok-ikke-det-sidste-ord/).
Vera er, som det hedder i teksten, ”passioneret omkring queer teori”. Det er forfatterne heldigvis også, så der er ingen afstand mellem forsker og det udforskede, og det er vel også en del af den videnskabelige metode.
Hvad skal jeg sige? Der er intet forsøg på at være hverken uhildet eller videnskabelig, og der er intet, der kan kaldes en konklusion eller noget, vi er blevet klogere på.
For resten er der heller intet i historien, der relaterer sig til særnummerets emne, ubevidst bias i organisationer.
Konklusionen er, at ingen af artiklerne i dette særnummer om ubevidst bias i realiteten beskæftiger sig med ubevidst bias. Der rapporteres ingen fund af relevans for særnummerets formodede hovedemne. I modsætning hertil hævder særnummerets redaktører i deres resume af indholdet, at
De seks artikler trækker på forskellige disciplinære, teoretiske og metodologiske tilgange for at vise, hvordan ubevidst bias sætter sig igennem i organisatoriske sammenhænge og hvordan det fører til forskellige former for diskrimination (1)
Opsummeringen er et falsum. De seks artikler indeholder ikke skyggen af påvisning af at eller hvordan ubevidst bias fører til diskrimination. Hele nummeret er én lang opvisning i ideologisk pseudovidenskab.
1. Clar M, Muhr SL, Reiss LK, Storm K. Unconscious bias in organizations: Discriminatory forces at work. Women, Gender & Research. 2021;(3):5–11.
2. Skov T. Unconscious Gender Bias in Academia: Scarcity of Empirical Evidence. Societies [Internet]. 2020;10(2). Available from: https://www.mdpi.com/2075-4698/10/2/31
3. Bonde H, Skov (medvirken) T. “Vi vil have vores fair andel”. På vej mod fifty-fifty-kulturen. København: Gyldendal; 2020.
4. Kahneman D. Thinking fast and slow. Vol. Kindle. Penguin; 2011.
5. Guschke B, Christensen JF. From individual to organizational bias: A norm-critical proposition for unconscious bias intervention in organizations. Women, Gender & Research. 2021;(3):86–105.
6. Nentwich JC, Baumgärtner MK, Chowdhury N, Witzig V. Gender bias in recruiting: Developing a social practice perspective. Women, Gender & Research. 2021;(3):11–24.
7. Skewes L, Occhino M, Herold MD. Doing Un/Troubled Subject Positions as a Transgender Woman with Autism: The Case of Vera. Women, Gender & Research. 2021;(3):56–69.
8. Villesèche F, Ottsen CL, Paunova M. Bias and leadership aspirations: Exploring the interaction of gender and parental status in self-evaluations. Women, Gender & Research. 2021;(3):70–85.
9. Mangen C. “A woman who”s tough, she”s a bitch.” How labels anchored in unconscious bias shape the institution of gender. Women, Gender & Research. 2021;(3):25–42.
10. Einersen AF, Villesèche F, Huopalainen A. A lacanian perspective on bias in language: How women can(not) ever make it in academia. Women, Gender & Research. 2021;(3):43–55.
11. Ejsing J. Nu svarer forskerne bag »grotesk« artikel igen: Henrik Dahl stirrer sig blind i kritik [Internet]. Berlingske.dk. 2021 [cited 2021 Jun 27]. Available from: https://www.berlingske.dk/content/item/1569900
12. Haraway D. Situated Knowledges: The Science Question in Feminism and the Privilege of Partial Perspective. Feminist Studies. 1988;14(3):575–99.
[1] Den nærliggende forklaring på interventionernes i hvert fald tilsyneladende mangel på effektivitet er jo, at der ikke er noget af forklare. Hvis bias ikke spiller nogen rolle for et fænomen, har intervention over for bias ingen virkning på fænomenets forekomst, det giver sig selv. Det var nok der, man først skulle rette sin opmærksomhed hen som forsker, men det har bidragyderne til dette særnummer afskåret sig fra ved at acceptere præmissen
