Det er demografien, Diez

Katherine Diez skrev for et par år siden en kommentar om sine vanskeligheder med at finde en partner, selv om hendes krav forekom hende ganske rimelige: fyren skulle have de rigtige litterære værker stående i sine bogreoler, han skulle have læst dem, og han skal kunne tale om dem i det rigtige sprog(1). Et ufravigeligt krav var desuden, at han skulle være “højtuddannet og fra den snakkende klasse”. Diez erklærede, nok noget selvironisk, at det var overraskende svært.

Der er ikke noget at være overrasket over, det er ren demografi. Sagen er jo, at kvinderne har udkonkurreret mændene på de højere uddannelser. På humaniora, som Diez kommer fra, er der nu 70% kvinder. Hvis alle kvinderne stiller krav, der stort set kun kan opfyldes af mænd fra samme klasse, kommer der til at mangle mænd til 4 ud af hver 7 kvinder.

Ifølge feministiske kritikere var det mændene, der tidligere holdt kvinderne fra at få en uddannelse. Nu hvor det er kvinderne, der holder mændene fra at få en uddannelse, får mændene kritik fra samme kant for at være dårligt uddannede. Kunne kvinderne ikke for en gangs skyld påtage sig ansvaret for en af deres succeser?

Som man kunne forvente var der en del mænd, som syntes Katherine Diez var for meget, og nogle kvinder, der kom hende til undsætning. Katrine Lilleør mente at se en “lige linje fra den uønskede opførsel i Forsvaret til reaktionen på Katherine Diez’ klumme”(2). Desværre forklarede Lilleør ikke hvilke reaktioner, hun havde observeret at Diez havde været ude for, eller i hvilken forstand de havde samme karakter som dem, der overgår kvinder i forsvaret. De sidstnævnte spænder fra dumme blondinevittigheder til voldtægt, mens de førstnævnte så vidt jeg har kunnet læse på Facebook mest handler om, at Diez opfattedes som egocentrisk og elitær – kommentarer, der hverken er sexistiske eller strafbare. Den lige linje fra voldtægter i forsvaret til Facebook-kommentarerne er svær at få øje på.

Anne Sofie Hermansen var en smule mere modereret i sin karakteristik af dem, der var uenige med Diez. Man forstår, at de led af mindreværd og måske burde gå til doktor med deres problemer (3). Når en kvinde stiller sig frem med selvtilliden i orden og kræver noget af en mand, bliver mændene ramt på selvfølelsen og synes de skal nedgøre hende, var vist Hermansens pointe.

Her synes jeg Hermansen gjorde sig opgaven for let. Diez rejser en anklage imod mandskønnet for at være generelt åndsforsnottet og kun interesseret i sport. Det er vel hverken uforventet eller forkasteligt, at repræsentanter for mandskønnet føler sig kaldede til at tage til genmæle imod nedvurderingen af deres køn. Det burde de naturligvis gøre i en urban tone og uden at sværte Diez som egocentriker og elitær – det bedste havde i det hele taget været, at de bare havde trukket på skuldrene. Men Diez’ forsvarere holder sig sandelig heller ikke tilbage, når de slår hendes kritikere i hartkorn med voldtægtsforbrydere og sindslidende.

Hvilket herligt slagsmål! Prøv ikke at bilde mig ind, at Diez, Hermansen og Lilleør er kede af det.

Hermansen forsøger sig med argumentet: “Sådan gik det ikke da en mand sagde det samme”, og bringer John Waters’ citat fra 2010 om, at man ikke skulle knalde med folk, der ikke har en bogreol (4). Det afstedkom ikke nogen furore, men da Diez sagde det samme, var fanden løs i laksegade, siger Hermansen, dog uden at forklare hvor og i hvilken sammenhæng Waters sagde det. Det måtte jeg selv oplede, og det gik ikke så godt. Jeg kunne finde hans bonmot, men jeg kunne ikke oplede nogen som helst sammenhæng i hvilken det blev sagt.

Det fremgår at Waters er født i 1946, er homoseksuel og i hvert fald i 2018 i fast forhold. Det er på ingen måde klart, at Waters var på udkig efter en person at danne par med eller var ked af, at han ikke kunne finde nogen. Hvad Waters siger er, at man ikke skal bolle med folk, der ikke ejer bøger – hvilket ikke er det samme som at sige, at mænd i almindelighed har lav fuckability, fordi de ikke ejer bøger. Diez tager afstand fra et helt køn, Waters giver et godt råd, men siger ikke noget om, hvor tit der er brug for det.

Hvis man endelig vil køre argumentet: se hvordan det blev modtaget, da en mand sagde noget tilsvarende, kan man sammenligne med hvad der skete, da René Fredensborg erklærede danske kvinder for umulige (5). Han blev ikke skånet – der var f.eks. en Heidi Slot på Facebook, der udtrykte det fromme ønske: “Og René, må du kvæles i dine brugte underhakkere!”. Så vidt vides har ingen udtrykt ønske om at Diez måtte få en snarlig, pinefuld død.

Men bortset fra trakasserierne og den selvinviterede ballade, er der nogle hårde demografiske fakta, som udgør et problem for begge køn. Kønnene er nødt til at finde en måde at sameksistere på, hvor både mænd og kvinder kan indgå i relationer, hvor kvinden er bedst uddannet og har flest bøger. Som det ser ud nu har det ene køn ikke noget at lade det andet høre, mændene kan bedst lide at gifte sig nedad, kvinderne opad. Det bliver kulturen nødt til at vende på hovedet – eller benene – hvis der skal komme pardannelser ud af det. Hvilket Anne Sofie Hermansen ser ud til at have blik for, dog uden at se, at de veluddannede kvinder har udkonkurreret mændene på de uddannelser, de gerne vil have, at deres mænd skal komme fra. Kvinderne ligger alene som de har redt.

Et par måneder efter at Diez havde udgivet sin klumme, fandt hun én, hun gad date, klimaminister Dan Jørgensen, hvis bogsamling efter sikre forlydender ikke var noget at prale af. Snart efter fusionerede bogsamlingerne alligevel (6). Hvad der overbeviste Diez om at sælge ud af principperne, skal man nok være varsom med at gisne om uden at kende detaljerne.

Nu erklærer hun, at hun vil være mere voksen, og at det er slut med “bare [at] stille mig op og råbe og skrige” (7). Lidt af en tilståelse om hendes tidligere skriverier, som ikke desto mindre både scorede hende en lønforhøjelse og en minister. Til lykke til Diez og Jørgensen, og pas nu godt på hinanden.


(1) K. Diez, “Katherine Diez: Jeg spiser ikke boeuf bourguignon med dig, før jeg har set din bogreol”, Berlingske.dk, sep. 01, 2019. https://www.berlingske.dk/content/item/1396819 (set jan. 29, 2021)
(2) K. Lilleør, “Hvorfor forargelsen over Diez? Fordi hun er smuk? Elitær? Kvinde? Ja! Men der er også noget fjerde”, Berlingske.dk, sep. 15, 2019. https://www.berlingske.dk/content/item/1400665 (set jan. 29, 2021)
(3) A. S. Hermansen, “Kære Katherine Diez, du har min fulde opbakning. Fordi du har ret”, Berlingske.dk, sep. 10, 2019. https://www.berlingske.dk/content/item/1400022 (set jan. 29, 2021)
(4) “If you go home with somebody, and they don’t have books, don’t fuck ’em!”
(5) R. Fredensborg, Vi er nogle, der drager mod øst, fordi danske kvinder er umulige at have med at gøre, Berlingske.dk, jul. 28, 2017. https://www.berlingske.dk/content/item/14696 (set jan. 29, 2021)
(6) https://www.bt.dk/kendte/kommunikationsekspert-om-katherine-diez-og-dan-joergensens-omtalte-foto-det-kan
(7) Katherine Diez: “Jeg befinder mig i et parforhold, hvor jeg føler mig meget tryg og rolig”, maj 13, 2020. https://www.alt.dk/artikler/katherine-diez-om-alder-og-klummer (set jan. 31, 2021)

Torsten Skov

Læge, PhD i epidemiolog, batchelor i filosofi

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *