Torstens blog

En af de artikler, der har spillet en rolle i de seneste ugers diskussion om identitetspolitisk forskning på universiteterne er lektorer ved Københavns Universitet Michael Nebeling Petersen og Mons Bissenbakkers Sorgens hvide telt. Artiklen gennemgår de udtryk for sorg over Omar El-Hussein, der blev udtrykt og diskuteret i den danske presse efter at El-Hussein dræbte to mennesker i, hvad der må opfattes som en terroraktion. Selv blev han dræbt af politiet i en skudveksling på

B. Guschke, K. Busse, F. Khalid, S. L. Muhr, og S. N. Just, Sexual Harassment in Higher Education – Experiences and Perceptions among Students at a Danish University, Kvinder, Køn & Forskning, nr. 1–2, 2019, [Online]. Tilgængelig hos: https://tidsskrift.dk/KKF/article/view/116114. Dette er en spørgeskemaundersøgelse af sexchikane på CBS, udkommet i et fagfællebedømt videnskabeligt tidsskrift. Førsteforfatteren er PhD-studerende, og der er to danske professorer blandt medforfatterne, Sara Louise Muhr (CBS) og Sine Nørholm Just (RUC). Undersøgelsen hovedkonklusioner

Katherine Diez skrev for et par år siden en kommentar om sine vanskeligheder med at finde en partner, selv om hendes krav forekom hende ganske rimelige: fyren skulle have de rigtige litterære værker stående i sine bogreoler, han skulle have læst dem, og han skal kunne tale om dem i det rigtige sprog(1). Et ufravigeligt krav var desuden, at han skulle være “højtuddannet og fra den snakkende klasse”. Diez erklærede, nok noget selvironisk, at det

Nu er det et par år siden, men værd at trække frem af glemslen, at der var trakasserier mellem to dele af Trump-administrationen, den ene repræsenteret ved den tro embedskvinde Fiona Hill, den anden ved den uregerlige Trump-loyalist, Gordon Sondland (1). I en amerikansk kongreshøring vidnede Fiona Hill om udenrigspolitiske begivenheder, hvis detaljer vi heldigvis ikke har brug for at forstå, blot at Sondland var gået præsidentens ærinde uden om udenrigstjenesten, og at Fiona Hill,

I Berlingskes omtale af Dahl & Messerschmidts kronik om antividenskab på universiteterne (Billingsøe and Heeger 2021) fik Signe Uldbjerg, i hvert fald i hendes egen optik (https://twitter.com/SUldbjerg/status/1368199195862200320), det sidste ord: »God forskning er naturligvis baseret på viden og grundige undersøgelser og ikke mindst metodisk redelighed. Det gør forskningen anderledes fra aktivismen. Omvendt vil jeg sige, at god aktivisme er baseret på forskning, på veldokumenterede problemer og velundersøgte løsningsforslag,« siger hun.I sidste ende har Signe Uldbjerg