Kontrast.dk bringer en artikel af undertegnede om balladen om sexisme i dansk litteraturkritik. Her følger flere kritikpunkter, helt ned til det tekniske og nørdede: Effektstørrelsen Hvis man nu forestillede sig, at forskerne faktisk havde påvist en bias (hvilket de ikke har), kunne det være relevant at diskutere størrelsen af effekten. Forskerne synes at mene, at forskellen i score er lille, men hævder, at en forskel er relevant uanset størrelse. Argumentet er, at hvis der var
Ikke-kategoriseret
Wang og Jeongs undersøgelse ”Bias in bias recognition” (1) skulle vise, at vi anser andre for at være mere biased end vi selv er, mens sandheden skulle være, at det i sig selv er en bias. Vi ser splinten i vor næstes øje, men ikke bjælken i vort eget, som de udtrykker det med en bibelsk vending. Men er det rigtigt? I Study 1 har forfatterne stillet ca. 1000 personer 16 spørgsmål, som de mener
Ikke-kategoriseret
Det danske tidsskrift, Kvinder, Køn og Forskning (Women, Gender & Research) står for at publicere en pæn del af danske feministers artikler. Jeg har tidligere kigget på et par stykker, og i det følgende ser jeg lidt mere systematisk på de 6 artikler i særnummeret fra 2021, som skulle handle om ubevidst bias i organisationer (1). Særnummeret blev annonceret i foråret 2020 med Kai Basner, Hilda Rømer Christensen, Sara Louise Muhr, og Lea Katharina Reiss
Ikke-kategoriseret
By Nicolai J Foss and Torsten Skov What is often called Social Justice Studies (“SJS”)  are influential in a number of research fields in social science and the humanities, as well as making their influence felt in STEM fields. However, much of SJS is plainly non-scientific, and in some cases even anti-scientific. So, why have they emerged and become influential?  In this essay we offer a number of hypotheses that may make sense of this
Ikke-kategoriseret
En af de artikler, der har spillet en rolle i de seneste ugers diskussion om identitetspolitisk forskning på universiteterne er lektorer ved Københavns Universitet Michael Nebeling Petersen og Mons Bissenbakkers Sorgens hvide telt. Artiklen gennemgår de udtryk for sorg over Omar El-Hussein, der blev udtrykt og diskuteret i den danske presse efter at El-Hussein dræbte to mennesker i, hvad der må opfattes som en terroraktion. Selv blev han dræbt af politiet i en skudveksling på
Ikke-kategoriseret

3 thoughts on “Supplerende kommentarer til “Reviewer preferences and gender disparities in aesthetic judgments”


  1. Hej Torsten.
    Stærkt arbejde.
    Een ting er at den model forfatterne specificerer i manus _ikke_ er en lineær model, noget andet er at den ikke tager højde for “pseudo-sampling”: samme reviewer går igen og samme forfatter går (vel!?) igen. Det er lidt overraskende for mig at modellen ikke er en hierarkisk “random effects” model.

    1. Hej Thomas.
      God pointe. Tak. Jeg kan ikke overskue, om det et problem at den samme anmelder står for mange observation. De vil nok være korrelerede, så det burde måske være random effects for både anmelder og bog. Om det kan fungere i praksis, når mange bøger kun anmeldes én gang, og de fleste kun 2-3 gange, kan jeg ikke overskue. Har du erfaring med det?
      Hilsen
      Torsten

      1. Hej
        Umiddelbart ville jeg tro at anmelder (og kun anmelder) burde inddrages som random effect. Jeg forestiller mig ikke at forfattere hver outputter så mange bøger at de kan lade sig gøre.
        Iøvrigt _er_ fokus jo på anmelderne som sådan og det kunne være interesant at få illustreret variabiliteten imellem anmeldere.. er der bare nogle der er Debbie Downers og andre der er Jubelglade ?
        Anyways, jeg tror ikke man generelt vil kunne sige noget om værdierne af modellens fixed effekter når man inddrager fx anmeldere som random effects.
        Sidst.. det er jo en mærkelig model der ikke “kontrollere” for _noget som helst_ … kilde (avis, blog, ..) årstal, … hva’ ved jeg!?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.